Drømmen om egen virksomhed starter ofte med overvejelser om den rette selskabsform. For de fleste seriøse iværksættere er et anpartsselskab (ApS) det naturlige valg. Det giver en professionel profil over for samarbejdspartnere, og vigtigst af alt sikrer det en klar adskillelse mellem din private økonomi og virksomhedens drift. Men selve stiftelsen er mere end blot en registrering på Virk.dk. Hvis du ikke har styr på de juridiske detaljer fra dag ét, kan det koste dig dyrt i form af konflikter, besvær med banken eller problemer med Skat senere hen.
Kapitalkrav og dokumentation ved opstart
For at stifte et ApS skal du indskyde en selskabskapital på mindst 40.000 kroner. Disse penge skal være til stede, før selskabet kan registreres. Du kan vælge at indskyde pengene kontant, eller du kan stifte selskabet ved at indskyde værdier, som for eksempel en eksisterende personlig virksomhed, maskiner eller varelager. Dette kaldes en apportindskud og kræver altid en vurderingsberetning fra en revisor. En af de største udfordringer i 2026 er at få oprettet den nødvendige erhvervskonto til indbetaling af kapitalen. Bankerne er blevet meget selektive, og derfor anbefaler vi hos MK Juridisk, at man starter dialogen med banken parallelt med udarbejdelsen af stiftelsesdokumenterne.
Vedtægterne er selskabets grundlov
Når du stifter et ApS, skal du udarbejde et stiftelsesdokument og et sæt vedtægter. Vedtægterne er selskabets spilleregler. Mange vælger at bruge en standardmodel, men det kan være en farlig genvej. Vedtægterne skal blandt andet tage stilling til, hvordan generalforsamlingen indkaldes, hvem der har tegningsret (altså hvem der må skrive under på selskabets vegne), og om der skal være begrænsninger i anparternes omsættelighed. Hvis du har planer om at få investorer ind senere, eller hvis I er flere stiftere, skal vedtægterne være skræddersyet til at håndtere disse scenarier. Vi ser ofte selskaber, der må bruge mange penge på at ændre vedtægterne blot et år efter stiftelsen, fordi de ikke tænkte vækst og ejerskifte ind fra starten.
Hvorfor en ejeraftale er vigtigere end du tror
Hvis I er mere end én ejer i jeres nye ApS, er en ejeraftale ikke bare en god idé, den er absolut nødvendig. Mens vedtægterne er offentligt tilgængelige hos Erhvervsstyrelsen, er ejeraftalen et privat dokument mellem jer som ejere. Her aftaler I de ting, som vedtægterne ikke dækker. Hvad sker der, hvis en af jer bliver langtidssyg? Skal de andre have ret til at købe vedkommende ud? Hvor meget skal I hver især arbejde i virksomheden, og må man starte en konkurrerende forretning ved siden af? Uden en ejeraftale følger I blot selskabslovens standardregler, og de er sjældent tilstrækkelige til at løse en fastlåst konflikt mellem to ligeværdige partnere.
Håndtering af tegningsret og ledelse
En anden vigtig beslutning ved stiftelsen er, hvordan selskabet skal ledes. Skal der kun være en direktør, eller skal der også være en bestyrelse? Og hvem skal have tegningsret? Tegningsretten bestemmer, hvem der kan binde selskabet juridisk ved køb, salg og kontraktindgåelse. Man kan vælge, at direktøren tegner selskabet alene, eller at to medlemmer af ledelsen skal skrive under i forening. Dette valg har stor betydning for både handlekraft og sikkerhed i virksomheden. Banken vil også kigge nøje på tegningsreglerne, når de skal vurdere jeres risikoprofil.
Få professionel hjælp til hele processen
Hos MK Juridisk hjælper vi dig med at komme sikkert fra start. Vi sørger for, at alle dokumenter overholder lovgivningen, og vi rådgiver dig om de valg, der har betydning for din fremtidige drift. Vi ved, at du som iværksætter vil bruge din energi på din forretning, og derfor gør vi stiftelsen enkel og overskuelig. Vi sikrer, at dit fundament er i orden, så du kan bygge din virksomhed på tryghed og juridisk klarhed.
Er du klar til at stifte dit ApS? Kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
