Mellemregningskontoen: Din guide til orden i pengestrømmene
I en lille eller mellemstor virksomhed flyder penge af og til på tværs af private og erhvervsmæssige konti. Måske har du lagt ud for en kontorstol med dit private kort, eller selskabet har betalt en regning, som rettelig hørte til dit privatforbrug. Disse posteringer lander på det, man i bogholderiet kalder en mellemregningskonto. Selvom det lyder som en praktisk løsning, er mellemregningen et af de områder, hvor juraen er mest firkantet. Hvis du ikke holder skarpt opsyn med, hvem der skylder hvem penge, kan en uskyldig bogføringspost hurtigt udvikle sig til en sag om ulovlige lån eller skattekrav.
Hvad er en mellemregning juridisk set?
En mellemregning er i sin kerne et udtryk for et gældsforhold. Hvis du har lagt penge ud for selskabet, har du et tilgodehavende i selskabet. Det er som udgangspunkt uproblematisk. Udfordringen opstår, når balancen tipper, og du pludselig skylder selskabet penge. I det øjeblik din mellemregning går i “minus” (set fra selskabets side), har du reelt optaget et lån i dit eget selskab. Som vi tidligere har beskrevet, er lån til kapitalejere underlagt ekstremt strenge regler i selskabsloven og benhård beskatning i ligningsloven.
Hos MK Juridisk ser vi ofte, at mellemregningskontoen bliver brugt som en “buffer” i hverdagen. Man tænker, at det hele bliver udlignet ved næste lønkørsel eller udbytteudlodning. Men juraen ser ikke på intentionen; den ser på det faktiske træk på kontoen. Hvis selskabet har finansieret dit privatforbrug, selv for en kort periode, uden at de formelle regler for lån er overholdt, kan Skat gribe ind med krav om beskatning af beløbet som løn eller udbytte.
Dokumentation og forrentning af din mellemregning
For at en mellemregning skal være juridisk holdbar, skal den behandles professionelt. Hvis selskabet skylder dig penge (fordi du har lagt ud), skal der som udgangspunkt ikke beregnes renter, medmindre du ønsker det. Men hvis du skylder selskabet penge, skal der altid beregnes en markedsmæssig rente af beløbet. Hvis renten ikke er markedsmæssig, kan differencen blive betragtet som en skattepligtig fordel for dig.
Det er desuden afgørende, at der findes dokumentation for alle posteringer på mellemregningen. Hver gang penge flyttes, skal der ligge et bilag eller en forklaring, der dokumenterer formålet. En rodet mellemregningskonto er ofte det første, en revisor eller myndighed kigger på, hvis de skal vurdere selskabets compliance. Ved at have orden i dine bilag og sikre, at mellemregningen altid afstemmes jævnligt, fjerner du grobunden for mistanke om ulovlige hævninger.
De tre gyldne regler for sunde mellemregninger
For at undgå at din mellemregning bliver en juridisk tikkende bombe, anbefaler vi tre simple forholdsregler. For det første: Hold private og erhvervsmæssige betalinger adskilt så vidt muligt. Brug aldrig selskabets kort til private indkøb, uanset hvor lille beløbet er. For det andet: Afstem kontoen hver måned. Lad ikke mellemregningen vokse sig stor over et helt regnskabsår uden at tage stilling til balancen. For det tredje: Sørg for at få udbytte eller løn udbetalt korrekt, så du har private midler til rådighed, fremfor at “låne” løbende af selskabet.
Hvis du er i tvivl om din mellemregning er blevet for stor, eller om den overholder reglerne for lovlige lån, er det bedre at få det rettet nu end at vente på en kontrol. Vi hjælper dig med at gennemgå posterne og sikre, at de nødvendige generalforsamlingsbeslutninger er på plads, hvis der er tale om et lån, der skal formaliseres. Det handler om at skabe tryghed for din økonomi og orden i dit selskab.
